Almindeligvis får en Islandsk Fårehund 4-6 hvalpe.
En tæve må forlade sig på sine instinkter – det er ikke muligt at forberede hende på fødselen, men heldigvis kommer hun hurtigt efter det. Selv ved det første kuld går der næppe mere end en times tid, førend hun finder ud af hvad det drejer sig om.
Og ellers står vi bi for at give en hånd med.
Hvalpene fødes én ad gangen med mellem 10 minutter og op til flere timers varighed mellem hver.
De forlader sig også på instikterne og søger hurtigt moderens patter.
De næste dage hersker der stor ro, mens alle indstiller sig på deres roller. Tæven er træt efter fødselen og ligger det meste af tiden og giver mælk og nusser og vasker de små.
Men allerede på 3. dag griber jeg forstyrrende ind:
K-kuldet fra 2013 (det kuld Katla er fra) bliver udsat for Superdog - en særlig træning fra de er 3 til de er 16 dage gamle.
Billederne:
Hera Táta har netop fået K-kuldet, 3 dejlige hvalpe.
De tre fine hvalpe, 1 han og 2 tæver, blev forløst ved kejsersnit midt på eftermiddagen.
Alle tre store og velbyggede og med en fin appetit på livet. De er røde, med sorte masker og godt pigmenteret.
De vejede fra 335-425 gram og har bare konstant taget på. På deres 10. ende levedag havde alle fordoblet deres vægt.
Superdog er et program, som er udviklet af den amerikanske hær til deres brugshunde, og her er en beskrivelse af indholdet.
Superdog programmet går ud på at lade hver hvalp gennemgå fem korte (3-5 sek) momenter en gang om dagen. Programmet skulle angiveligt stimulere hjerne og biosensorer, samt en række vitale organer, og bl.a. medføre forbedret ydevne i blodcirkulationen, forstærke binyrerne, give større tolerance overfor stress og et bedre immunforsvar.
Jeg føler selv at Superdog-programmet har givet resultat i form af rolige, ustressede dyr, som møder udfordringerne med overskud og en tilpas nysgerrighed.
Hvalpen holdes med hovedet op i nogle sekunder
Derefter vendes den med bunden i vejret
Taktil stimulation:
Hver pote berøres let med en vatpind.
I starten synes hvalpene at det er ubehageligt, men ret hurtigt lader de sig ikke anfægte af det.
Hvalpene holdes i fri luft liggende på ryggen i begge håndflader i nogle sekunder.
Termisk stimulering:
Hvalpen stilles på en iskold våd klud.
1 uge
Kuldet vokser pænt og ensartet og har stort set fordoblet fødselsvægten. Hvalpene er glade for berøring og bliver udsat for håndtering hver dag for at vænne sig til kontakt til mennesker.
Den lyserøde hud bliver efterhånden sort, og man kan se at hvalpene i stigende grad får forskellige farver og nemmere at kende fra hinanden. Endnu mangler de at få øjne og hørelse, som jo i den grad vil forstærke deres personligheder.
Som det fremgår af billederne er de enormt dygtige til at slappe af, men de vil snart blive udfordret igen: de trænger efterhånden til at få klippet negle!
2. uge
Så snart mælken løber, kommer halerne op at stå lodret og logrer, mens der slubres og smaskes højlydt.Trods deres unge alder, er de aktive og stavrer omkring, nogle af dem er endda begyndt at brydes.
4 uger
Udmattede efter en hel dags hård hærgen.
Nu har de fået hørelse og er dermed ude over "Hule" stadiet og er kommet ud i det fri.
Hvalpene har behov for plads, de er meget opmærksomme og nysgerrige og ude at undersøge deres omgivelser og hinanden.
Det er nu at de lærer at tackle hinanden, samarbejde om at nedlægge "bytte" og slås om det, og alle de andre sociale kompetencer...
6 uger
Vi har flere børnefamilier og børnene lærer gradvist at håndtere og omgås hvalpene.
I takt med at hvalpene vokser til, bliver de gradvist udfordret mere og mere. Inden for den seneste uger er de således blevet præsenteret for mange forskellige voksne og børn samt vores andre hunde, såvel som for udelivet i form af fugle, græs, brædder, buske og insekter.
Sove- og legeområder er adskilt, og hvalpene vil helst besørge når de kommer væk fra soveområdet. De er i gang med renlighedstræningen.
Der er på nuværende tidspunkt ingen af hvalpene som er blevet fordelt. Det sker først i den sidste uge på kennelen, når de er blevet hvalpetestet, og jeg har fundet ud af, hvilke familie/hvalp kombinationer der er mest hensigtsmæssige. Hvalpenes temperament og psyke kan ændrer sig meget i 7. og 8. uge, derfor venter jeg med fordelingen - det har jeg gode erfaringer med.