To dage efter fødslen viste Lilla tegn som kunne tyde på en begyndende livmoderbetændelse, så for en sikkerheds skyld kom alle med til dyrlægen.
Han gav hende et skud penicillin og et skud kalk, og hun tog det pænt, selv om hun absolut ikke brød sig om det. Vi fik piller med hjem og fortsatte behandlingen resten af ugen.
Og når vi nu alligevel var der, fik alle 4 hvalpe et dyrlægecheck og et OK-stempel.
Så fik de prøvet det også.
Efter oplevelsen var Lilla ikke mere påvirket end at hun havde overskud til at give hvalpene et måltid inden turen hjem igen...
Verdens ondskab kan hurtigt blive lidt for overvældende for en lille hvalp. Så sker det jo at man falder i søvn over avisen...