Verden åbner sig mere og mere. Udelivet trækker, og vi lukker dem gerne ud på altanen eller i vores gård. De lærer om byens lyde og fuglene og prøver at have meget plads omkring sig.
Marcipantæer - er der noget som en næsten ubrugt hvalpefod?
Mange kræfter bliver brugt på at prøve hinanden af i al venskabelighed.
Er det mon min fod, der stikker ud der?Det kan vel ikke passe. Jeg må hellere bide i den for at finde ud af det.
Nå, men Luna kan da heldigvis bide igen... Godt der ikke er lyd på!
Lilla synes at der er meget anderledes uden for butikken. Tør man nu træde over risten og ud i gården?
Landi har lidt mere gå-på mod. Men han er heller ikke helt tryg ved situationen.
Luna tager den med ro - på parasolfoden inde under terrassebordet.
Lilla har fået fat i et stykke Zebraskind. Det smager og dufter af vildt. Men man får hår i munden...